Heim / Tíðindi / Seinastu Tíðindini / OL-liðið: Hurlumhej

OL-liðið: Hurlumhej

I 7. runde stillede El Salvador op uden deres 1. bræt, så vi var pæne favoritter.

Helgi fik med hvid skabt noget tryk og nogle svagheder på dronningefløjen. Det var ikke let at komme videre, men da modstanderen lavede et fremstød på kongefløjen, som medførte afbytning af hans forsvarende brikker, var der pludselig fri adgang for Helgi, både på dronningefløjen og til den svage g4-bonde. Derefter var det kun et spørgsmål om lidt præcision.

Jóan Hendrik spillede sin yndlingsvariant i fransk, og han fik hurtigt den lidt bedre stilling. Så lavede han et tvivlsomt offer, som modstanderen heldigvis ikke modtog. Jóan Hendrik stod derefter noget presset og måtte give en officer for tre bønder. Slutspillet var lige, men lettere at spille for Jóan Hendrik, og til sidst lykkedes det ham i en remis stilling at snøre modstanderen.

Sjúrður kom fra start ud i en lidt tveægget stilling, hvor det var let at gå forkert. Efter en uheldig afbytning på f5, overtog modstanderen fuldstændig spillet. Han havde flere chancer for hurtigt at afgøre partiet, men da han ikke tog nogen af dem, fik Sjurður sig lidt efter lidt frigjort. Det endte med et bondeslutspil, som var svært at bedømme, men Sjúrður fandt den rigtige plan og kørte sejren sikkert hjem.

Finnbjørn stod lidt klemt i åbningen, og han brugte en frygtelig masse tid på at finde udveje. Tiden blev imidlertid brugt godt. Han fik byttet nogle brikker og fandt en forsvarsdygtig stilling. Modstanderen valgte så at gå ind i et tårnslutspil, som vel realistisk set var en anelse bedre for Finnbjørn. Han fandt desværre ikke den rigtige plan, tabte et par tempi og blev presset tilbage. Da modstanderen så fik to samlede fribønder, var det sket. Sammen fattende skal vi være godt tilfredse med 3-1, da vi på et tidspunkt stod til at tabe matchen.

Sí eisini

INNBJÓÐING: 2. undankapping til NM

Hvørt ár sendir Talvsamband Føroya 10 børn og ung til Norðurlendska Meistaraskapið í talvi, sum …