Heim / Tíðindi / Seinastu Tíðindini / OL-liðið: Tepurt tap móti Algeria

OL-liðið: Tepurt tap móti Algeria

I 5. runde ved OL i Baku blev det til et knebent nederlag mod Algeriet. Det var vi lidt selv ude om.

Helgi gjorde sin pligt. Han holdt sin giftige modstander i stramme tøjler. Med en lille kombination fik han tårn og 2 bønder for springer og løber. Det så lovende ud, men efter at have begået en unøjagtighed vurderede Helgi, at det blev for farligt at spille på gevinst, og det endte med en træk gentagelse.

Jeg kom ind i en variant, som jeg kun havde kigget lidt på, da den anses for ufarlig. Det er den ikke. Jeg havde dog fået en rimelig stilling, da jeg igen begik en så grov fejl, at det straks kostede partiet. Selv om jeg prøvede, var jeg ikke i stand til at overskue stillingen. Jeg må simpelthen erkende, at med min nuværende fysiske tilstand er jeg ikke i stand til at køre 5 dage med intensiv forberedelse og ordentlig skak. Godt at det er fridag i morgen.

Jóan Hendrik kom godt fra åbningen. Desværre fik han så den idé at ofre først en bonde og derefter en officer for et afgørende angreb. Problemet var bare, at det var afgørende for den forkerte. Modstanderen fandt et træk, som fuldstændig gendrev angrebet. Færdig.

Dagens lyspunkt var Sjúrður. Han spillede endni en gang en lidt passiv, men solid, opstilling. Da modstanderen så prøvede at bryde igennem, slog Sjúrður contra. Lige efter bogen og effektivt. Modstanderen blev ved at kæmpe, men der var aldrig rigtigt tvivl om udfaldet, og stillet over for mat opgav modstanderen.

Sí eisini

INNBJÓÐING: 2. undankapping til NM

Hvørt ár sendir Talvsamband Føroya 10 børn og ung til Norðurlendska Meistaraskapið í talvi, sum …