Heim / Tíðindi / Seinastu Tíðindini / John Rødgaard Norðurlendskur meistari fyri seniorar

John Rødgaard Norðurlendskur meistari fyri seniorar

John fer at skriva meiri um Norðurlandameistaraheitið, men her kemur ein samandráttur.

Undertegnede deltog i perioden 21.-30. oktober i Nordisk Mesterskab i skak. I den øverste række spillede man om det ”rigtige” Nordiske Mesterskab. Det blev overbevisende vundet af den svenske stormester Erik Blomqvist, der scorede 7 points i de 9 partier. Nr. 2 blev den 17-årige dansker, Martin Percivaldi, som med sine 6 points scorede en GM-norm. Nr. 3 blev den svenske stormester, Alex Smith med 5½ points.

Udover mesterskabsklassen var der også en senior turnering, hvori jeg deltog. Turneringen afholdtes uden for Sastamala i Finland. Uden for betød et feriecenter i Ellivuori, hvilket var langt ude i skoven med 13 kilometer til nærmeste butik og 6 kilometer til nærmeste busstoppested. Dette var nok den egentlige årsag til, at turneringen var forbløffende svagt besat. Der skulle være en gruppe for spillere ældre end 65 år, og en gruppe for 50-64 årige. Der var imidlertid kun 13 tilmeldte seniorer i alt, så man valgte at lade dem alle spille i samme gruppe for at kunne få 9 runder, mens man bibeholdt præmieringen i de to grupper.

Klare favoritter var GM Westerinen i den ældste gruppe og undertegnede i den yngste gruppe, og vi levede begge op til værdigheden ved at få 7½ points i de 9 partier. Westerinen havde 1½ points ned til nr. 2, og jeg havde 2 points ned til nr. 2. Hvor klar favorit jeg var, kan illustreres ved, at min forventede score i de 9 partier var 7,63. Det var selvfølgelig en spøjs oplevelse at spille om en respektabel titel uden rigtige konkurrenter, men det er vel dybest set ikke mit problem. Jeg tog gerne imod både titlen og guldmedaljen! 🙂

Sí eisini

Føroyska OL-talvlandsliðið sett

Talvsambandið hevur nú kunngjørt hvørjir fara at umboða Føroyar á talvolympiaduni í heyst.   Liðið …