Heim / Tíðindi / Seinastu Tíðindini / OL-liðið: Samandráttur
lidid1

OL-liðið: Samandráttur

 

Opmærksomheden fra de to sidste runder ved OL blev glædeligvis overskygget af, at Helgi blev stormester. Men lad mig dog lige runde turneringen af alligevel.

I 10. runde spillede vi imod Bolivia. I det altafgørende parti mod IM Jose Daniel Gemy (2383) kom Helgi ind i en variant, som han faktisk kender temmelig godt. Jeg må indrømme, at jeg sad ved siden af og blev mere og mere nervøs, for det hvide spil så ret så farligt ud. Da Helgi spillede 21.-,e4! faldt jeg dog til ro, fordi jeg vidste, at han havde spillet et lignende parti før. Han fik da også klart den bedste stilling, og det endte med et slutspil med en ekstra bonde. Computerne angiver bare ”afgørende fordel”, men det var slet ikke let at se, hvordan stillingen kunne vindes. Helgi gjorde det på en måde, der er en stormester værdig!

Min modstander spillede et bundsolidt system med sort, og det lykkedes mig aldrig at få mere end en lillebitte fordel. Remis.

Jóan Hendrik sad over, så Sjúrður var på 3. bræt. Han spillede meget fornuftigt med sort i en sicilianer, og der opstod et slutspil med dronning, hest og 6 bønder på hver side, som var helt lige. Sjúrður lavede en grov fejl, der gav modstanderen en stor fordel, modstanderen kvitterede med en fejl, så stillingen var lige igen, hvorefter Sjúrður så lavede den sidste og afgørende fejl. Ærgerligt.

Finnbjørn var ude i et besynderligt parti. Hele partiet drejede sig egentlig om feltet e5. Sort havde flere chancer for at spille e6-e5 med fordel. Det gjorde han ikke. Finnbjørn havde flere chancer for at spille en officer til e5 med stor fordel. Det gjorde han ikke. Finnbjørn missede derefter to kombinationer, som havde givet afgørende fordel. I stedet vandt han en officer. Modstanderen fik imidlertid 4 bønder for den, og da Finnbjørn to gange mere missede et afgørende træk, fik modstanderen stabiliseret stillingen, og til sidst blev bønderne for stærke. Endnu mere ærgerligt. Kort og godt var det drønærgerligt at tabe denne match 1½-2½, da vi næsten hele vejen stod til at vinde den….

Da vi lidt over midnat fik at vide, at vi skulle spille imod Sverige i 11. og sidste runde, følte vi os godt nok uretfærdigt behandlet. Hvordan kan man dog få så stærk en modstander, når man ligger på 50 % inden sidste runde? At Helgi naturligvis ikke havde lyst til at spille, gjorde det selvfølgelig ikke bedre. Jeg skriver “naturligvis”, for når en mand efter så lang tid når sit mål, bobler han så meget af glæde, at det vil være umuligt for ham at yde en koncentreret indsats i et skakparti så få timer senere. Jeg ved, hvordan det er, og jeg har fuld forståelse for det.

GM Grandelius valgte mod mig at lægge op til en meget skarp variant, som jeg ikke før har set ham spille. Jeg afveg, selv om jeg godt vidste, at det kostede min hvide åbningsfordel. Stillingen var ret lige, men lettere at spille for ham. Jeg overså fuldstændig 25.-,f4. Derefter var stillingen meget vanskelig at forsvare, og da min modstander spillede meget præcist, fik jeg reelt ingen chancer for at redde partiet.

Jóan Hendriks modstander, GM Blomqvist, lavede en fejlberegning i åbningen, hvorefter Jóan Hendrik havde bekvem udligning. 19.-,e5 svækkede imidlertid d5, og efterfølgende overtog modstanderen centrum og fik også skabt tryk på kongefløjen. Trykket blev hurtigt så kraftigt, at et reelt forsvar blev umuligt.

Sjúrður spillede godt mod GM Hillarp-Persson. Efter 38 træk var slutspillet helt lige. Så slog Sjúrður på f5 og gav modstanderen nogle angrebsmål. Derefter gik det, som det så ofte gør, når man har en lidt dårligere slutspil mod en stormester. Stillingen bliver mere og mere ubehagelig, så meget ubehagelig, og så har man tabt.

Finnbjørn kom egentlig godt nok fra åbningen. Så begyndte han imidlertid at spille planløst. Modstanderen, IM Westerberg fik kontrol over e-linjen og angrebschancer på kongefløjen. Det så meget truende ud. Finnbjørn forsøgte sig med det desperate 21.-,Le7, men han fik aldrig reelle remis chancer. Så det blev 0-4 mod Sverige. Skuffende, men det er, hvad der kan ske.

Når jeg sammenfattende skal vurdere holdets præstation, er der mange ting, der springer i øjnene. Jeg synes dog klart, at det er det positive, der fylder mest. At Helgi blev stormester er selvfølgelig den største begivenhed i færøsk skak nogensinde. At vi vandt over Bosnien-Hercegovina, er blandt de absolut største præstationer til et OL. Det er også helt enestående, at vi i tredje sidste runde havde spillet os frem til at møde Kina.

Sjúrður havde en rigtig flot OL-debut. Han spillede godt og solidt, og sad ofte med det længstvarende parti. Når han får lidt mere rutine, bliver han rigtigt god. Systemet med en stormester som kaptajn var i mine øje en succes. Det var en anstrengende, men udbytterig oplevelse. Efter min mening bør vi gøre det igen. Jeg har heller aldrig før været af sted sammen med et så seriøst arbejdende hold. Den første øl blev drukket efter 5. runde.

Af knap så gode ting er der vel kun de tre sidste spillere og slutplaceringen. Jóan Hendrik havde én af de der turneringer, hvor det trods en ihærdig indsats ikke rigtigt lykkes. Som et bundhold, der er ramt af “stolpe-ud”. Han byggede stillingerne fint op, men når han så lavede en fejl/unøjagtighed, blev det benhårdt udnyttet. En sådan turnering har vi alle haft. Jóan Hendrik kommer helt sikkert stærkt igen.

Finnbjørn skulle kun bruges som “nød-reserve”. Han blev smidt ind i 4 matcher. I alle partierne stod han godt; i ét af dem endda tykt til gevinst. Det var mærkeligt at se, at Finnbjørn, som jo normalt er meget dygtig til at spotte kombinationer, flere gange overså direkte gevinster. Rust eller stress; jeg kender ikke forklaringen.

Min egen indsats var acceptabel. Jeg må imidlertid erkende, at jeg i tre partier var helt ude af stand til at se endog meget nærliggende træk. En bekymrende tendens, som jeg ikke mener at have haft før. Jeg vælger at tro, at min nuværende dårlige fysiske tilstand er årsagen; så er den undskyldning på plads….

Med hensyn til at vi kun fik 10 points og en skuffende 101. plads, er forklaringen den sædvanlige: De små marginaler afgør det. Det er i hvert fald korrekt, at havde Finnbjørn i 10. runde spillet 40.Sxd5, havde vi haft 12 points inden sidste runde, og dermed en placering som nr. 76 eller højere. Altså bedre end seedningen. Derefter ville OL bare være blevet betegnet som en stor succes….

Sí eisini

Styrkilistar 2017/18

Sandavágs Talvfelag FM Rógvi Egilstoft Nielsen FM Høgni Egilstoft Nielsen Silas Eyðsteinsson Torkil Nielsen Bernhard …